Den komplette guide til lyse striber i brunt hår

Lyse striber forbindes måske hyppigst med blondt hår, men de er ikke udelukkende forbeholdt blondiner. Et par strategisk placerede lysere striber kan se lige så pragtfuldt ud på brunetter og give både dybde og gøre en ellers solid farve mere interessant. Derudover findes der uendelig teknikker til at lave lyse striber i brunt hår. "For første gang nogensinde kan vi give alle brunetter en lysere nuance, som ser godt ud på dem," fortæller Redken Artist, Celene Dupuis. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige teknikker og få eksperttips til, hvordan du bevarer din nye hårfarve.

 

TRE FORSKELLIGE LOOKS, DU KAN OVERVEJE:

1. Brunt hår med lyse striber

At lave lyse striber i mørkt hår er den direkte vej til zebralignende striber (ikke et godt look for nogen), så denne mulighed er bedst til de kunder som har lysebrunt hår. Bed om lyse striber, der kun er en eller to nuancer lysere end din naturlige hårfarve – hen i det mørkblonde område. De vil skabe kontrast og dimension uden de uønskede hårde linjer/overgange. "Du kan bede din frisør om at lave en skygge ved rødderne, hvor man gør området lige ved hårrødderne ganske lidt mørkere, så du får en smuk udvoksning, og så der ikke er striber øverst på hovedet," foreslår Dupuis.

2. Balayage til brunt hår

Sammenlignet med traditionelle lyse striber med sølvpapir eller folie er balayage en frishåndsteknik, og som virker særligt godt på mørkt hår. Da du ikke får lige så meget løft, skaber det et meget mere naturligt resultat med en diskret udvoksning. ”Derfor kan du lade der gå længere tid mellem hårfarvningerne, mellem tre til seks måneder”, siger Dupuis. ”På den måde sparer du både tid og penge”. Balayage til brunt hår er en særlig god måde at drage fordel af en af de stor hårfarvetrends: ”Vi kalder det ’the money piece’ – når man gør håret lysere og mere strålende omkring hårgrænsen," forklarer Dupuis. "Det er næsten som konturering for håret, det fremhæver dine bedste træk, men ser stadig blødt og naturligt ud."

3. Ombre

Ombre er populært til både blondiner og brunetter, og tænk på det som nærmest omvendte lyse striber eller omvendt blondering, hvor håret er mørkere ved rødderne og hvor håret fra cirka midt på længderne og ud til spidserne bliver gradvist lysere, mens rødderne forbliver mørke. Hvad er så den store fordel ved det? Det ser bare endnu bedre ud, jo mere håret gror ud, så for dem, der ønsker en løsning med minimal vedligeholdelse, er dette vejen at gå. Afhængigt af hvor mørkebrunt dit hår er til at starte med, kan ombre også give en mere dramatisk effekt. Det vigtige her er at sikre, at du plejer dit hår godt, da det er spidserne – den del af dit hår, der allerede er mest skadet – der skal lysnes.

SÅDAN PASSER DU PÅ BRUNT HÅR MED LYSE STRIBER

Uanset hvilken teknik til lyse striber du vælger, er det essentielt at passe på håret, så din nye farve bliver ved med at se frisk, sund og stærk ud. Det allervigtigste her er et stærkt produktserie (spoiler alert: vi taler om blå shampoo), sammen med et par muligheder i salonen. Her er alt, du skal vide om det.

HVAD ER BLÅ SHAMPOO, OG HVORFOR HAR BRUNETTER BRUG FOR DET?

Uanset hvordan du vælger at få lysnet dit brune hår, er der en risiko for at ende med uønskede orange toner. ”At afblege brunt hår afdækker orange undertoner, der i sidste ende kan ende med at være mere synlige, end du ønsker”, fremhæver Dupuis. Den bedste måde at bevare din nye farve på er ved at benytte dig af blå toningsshampoo og -balsam (mere om, hvordan det virker om et øjeblik). Mens blondiner i længere tid har haft mulighed for at bruge lilla shampoo til at bekæmpe uønskede gule toner, har mulighederne for brunetter været begrænsede... indtil nu. Mød vores nye kollektion Redken Color Extend Brownlights.

HVAD GØR BLÅ SHAMPOO?

Den nye Redken Color Extend Brownlights-kollektion er en duo af blå shampoo og conditioner, som neutraliserer uønskede røde og orange toner. Tænk tilbage på farvehjulet, der hang på væggen i skolens billedkunstlokale. På dette hjul ligger blå lige over for orange, hvilket betyder, at den ophæver eller neutraliserer den varmere orange.

HVORDAN BRUGER MAN EN BLÅ SHAMPOO?

”Den kan bruges straks efter, du har fået lyse striber, eller én gang om ugen, så dit brune hår med lyse striber forbliver friskt og livligt”, siger Dupuis. Det bedste, du kan gøre? Snak med din frisør for at høre, hvad han/hun foreslår som den bedste løsning til lige netop din farve. Derudover kan du også som brunette uden lyse striber bruge kollektionen en gang om ugen for at bevare din naturlige farve.

HVILKE ANDRE TIPS ER DER TIL BRUNT HÅR MED LYSE STRIBER?

Alt hår, der har fået lyse striber, vil helt naturligt være mere skrøbeligt og tilbøjeligt til skader. Byt din balsam ud med en fugtgivende hårmaske én gang om ugen, for at give hårstråene, især de mere skrøbelige spidser, en kraftig dosis fugt og styrke. At tage en tur tilbage til salonen og få en halvpermanent glansbehandling er en anden god mulighed. ”Den vil opfriske farven og bevare håret glansfuldt, samtidig med at den er meget skånsom mod håret”, fortæller Dupuis.