15 hurtige og enkle måder at skifte look på

15 hurtige og enkle måder at skifte look på - på under 20 minutter

Med disse tips og råd kan du give dig selv en make-over på under 20 minutter ved hjælp af små men virkningsfulde anbefalinger, som kan hjælpe dig med at forvandle din daglige rutine. Alene ved hjælp af at lege lidt med din hårfarve eller ved blot at justere lidt på dine øjenbryn, kan du faktisk løfte hele dit look på få minutter. Lad vær med at holde dig tilbage - hvorfor ikke prøve den nye stil, som du fornyligt faldt for på Instagram? Vi synes altid det er "risikoen" værd. Nu sidder du sikkert og tænker, "hvad kan jeg gøre på så få minutter, som kan ændre mit look?" Det er her vi kommer ind i billedet for her får du 15 hurtige og enkle tips, som kan hjælpe dig med at forandre dit hår, din makeup og dine negle.

1. Gloss It Up

Bekæmp falmende hårfarve ved at bestille en Shades EQ Gloss-behandling i din lokale Redken-salon. Disse forbløffende glossbehandlinger hjælper til med at booste dit hårs naturlige glans, samtidig med at de gør farvetonen rigere, fjerner det gullige skær og efterlader håret glat og silkeblødt.

2. Fake A Bob (Falsk page)

En anden let og fantastisk måde at opnå en god hårforandring på, er at lave en såkaldt 'fake bob', bedre kendt herhjemme som en falsk page. Ved at curle og afstive dine hårspidser kan du forandre din sædvanlige hårstil fuldstændigt til en chik page i retrostil.

3. Påsat pandehår

Påsat pandehår er en af de fedeste nyheder, du bør kende til. Disse mini-extensions er en smart måde at skifte hårstil på uden at ty til saksen. De er desuden den enkleste vej til at få svar på det evige spørgsmål, “Tror du, det ville klæde mig med pandehår?”

4. Wing it

Kleopatra var ikke et skønhedsikon uden grund – hendes eyeliner var altid perfekt. Vend op og ned på din sædvanlige eyelinerteknik ved at forlænge stregen og lav den perfekte winged eyeliner. Den længere streg vil ikke blot give dig cat eye-looket (se tips og tricks ved at klikke på linket), den vil også hjælpe til visuelt at løfte og åbne dine øjne. Betragt det som et Snapchat-filter, men IRL.

5. Få dine vipper til at stråle

Ændr din vante rutine og prøv i stedet en farverig mascara. Mærker som NYX Cosmetics har udviklet nogle helt igennem fantastiske mascaraer i stærke farver, der hjælper til at forvandle dine vipper fra almindelige og kedelige til flotte og fabelagtige. Hvis du har brune øjne, kan du lege med grønne eller violette nuancer for at fremhæve dine øjnes chokoladefarvede skær. Har du babyblå øjne? Så vælg dramatisk pink eller koboltblå for at prale med dine lange vipper.

6. Farv dine bryn

Stærkt markerede øjenbryn er det helt nye. Sørg for at du bruger en øjenbrynsgel til at give fylde til dine øjenbryn. Hvis du helst ønsker at gå efter et naturligt look, kan du med let hånd udfylde dine bryns tyndt bevoksede områder eller kanter. Hvis du ønsker at skabe et mere dramatisk udtryk, kan du trække dine bryns kanter op med gelen og udfylde dem. Brug derefter en eyeliner i en nude nuance til at lysne øjenbrynsbuen for at opnå et endnu mere udtryksfuldt øjenbryn.

7. En lækker glød

Hvis du føler dig lidt bleg, kan du give din hud en dejlig glød med en selvbruner, som kan hjælpe med forstærke din naturlige glød. Der findes en masse hurtigttørrende produkter på markedet, som gør det let at komme hurtigt ud ad døren uden hverken striber eller misfarvninger. Er du ny inden for selvbruner og har svært ved at kaste dig ud i det, så prøv en selvbrunerlotion, der hurtigt går af igen under bruseren! Det er en sikker og let måde at få en dejlig glød på.

8. Simpel metode til tandblegning

Giv dine tænder et powerboost: Brug en blanding af bagepulver og brintoverilte til at blege dine tænder. Tandblegningseksperterne anbefaler, at bruge to dele brintoverilte til en del bagepulver for at opnå den perfekte konsistens. Påfør blandingen på dine tænder ved hjælp af din tandbørste, lad det hvile i et minut, og skyl dernæst munden.

9. Shine Bright Like A Diamond

Væk dit ansigt til live med highlighter pudder langs kindbenene, amorbuen og øjenbrynsbuerne. Det glitrende pudder får ikke blot din makeup til at se mere dugfrisk ud, det forskønner også dine ansigtstræk.

10. Røde læber

Der er en grund til, at sexsymboler som Marilyn Monroe og Taylor Swift har karakteristiske røde læber. Det giver selvtilliden et kæmpe boost! Den dristige farve tiltrækker opmærksomheden og giver dig øjeblikkeligt stil. Lad din indre glamour komme til udtryk ved at bruge NYX Cosmetics Velvet Matte Lipstick i farven Blood Love til at skabe de ultimative smukke røde læber.

11. Kunsten bag kunstige vipper

Få va-va-voom øjenvipper på nul komma fem ved at tilføje et par falske vipper langs vippekanten. Professionelt tip: Lad være med at bruge den lim, der følger med vipperne. Vælg en lim af en bedre kvalitet, såsom NYX Latex-Free Lash Glue. Limen bliver klar, når den tørrer, så du ikke ender med en skinnende hvid stribe langs vippelinjen.

12. Vaks i en fart

Du vælger ikke altid, om du er træt - men du kan vælge, om du vil se træt ud. Se lysvågen ud ved at optegne dine øjnes indre rande med en nude eyeliner. Nude nuancen hjælper til at lysne det hvide i dine øjne, så du straks ser mere vågen ud.

13. Få en perfekt mund

Matte læbestifter er in, og det er der god grund til – de er nemlig superflotte. Giv din mund en langtidsholdbar finish ved at markere dine læber med en flydende mat læbestift. Sørg dog for at eksfoliere læberne forinden for at undgå, at læbestiften ser klumpet ud.

14. Gel er in

Hold op med at spilde tiden på neglelak, der skaller af og falmer. Vælg i stedet mere holdbare gelfarver, såsom Essies Gel Couture-nuancer, du selv kan påføre derhjemme.

15. Prøv noget neglekunst

Er du træt af kedelige, ensfarvede negle? Giv din manicure en unik drejning ved at tilføje former, teksturer og tegninger. Det er en enkel måde at opgradere dit look på uden at overgøre det.