Analyse og priser

Analyse og priser

SÅDAN ANALYSERER DU DIN FORRETNING

• Antal kunder pr. dag: hvor mange kunder er blevet betjent, enten ud fra aftalekalenderen eller ud fra dine egne optegnelser
• Antal ydelser pr. dag: hvor mange ydelser, der blev udført på hver kunde. Hvis din pris på hårklipning inkluderer føntørring, betragtes det som to adskilte ydelser. Opdel hver kunde i ydelser uanset prisstrukturen
• Totale ydelser pr. dag: det samlede beløb for alle udførte ydelser
• Total detailhandel pr. dag: det samlede beløb for alle solgte detailprodukter og hjælpemidler
• Antal nye henviste kunder: hvor mange kunder, der er blevet henvist til dig af eksisterende kunder
• Antal faste kunder: hvor mange tilbagevendende kunder, du har betjent


BRUG AF MÅLSÆTNINGER

Når du har indsamlet og overvåget alle de vigtige oplysninger om din kundeforretning, kan du bruge dem til at fastsætte dine målsætninger. Disse målsætninger vil hjælpe dig til at opnå visse fordele, herunder:
• Forbedret livskvalitet
• Exceptionel kundeservice
• Maksimalt indtjeningspotentiale

Her er nogle af de vigtige oplysninger, du kan uddrage af disse tal:


ANTAL KUNDER PR. DAG

Din forbedringsstrategi starter med hvor mange kunder, du har om dagen. En god målsætning at stræbe efter er mellem 10 og 12 kunder om dagen. Hvis du betjener mere end 12 kunder om dagen, har du overskredet målsætningen mht. din ønskede kundekreds.


ANTAL YDELSER PR. DAG

Du bør udføre mindst 2-3 ydelser på hver kunde. Hver kunde bør være genstand for flere ydelser eller en type ekstraydelse. Det er vigtigt at sælge et look - ikke blot en række ydelser.
Du kan eksempelvis stræbe efter følgende målsætninger:
• 8 kunder om dagen skal modtage 16-24 ydelser
• 10 kunder om dagen skal modtage 20-30 ydelser
• 12 kunder om dagen skal modtage 24-36 ydelser


ANTAL HENVISNINGER

Du bør tage imod mindst én henvist kunde hver uge. Her er fem strategier til at opnå henvisninger:
• Bed om dem. Hvis dine eksisterende kunder er begejstrede for det, du gør for dem, kan du udnytte anledningen til at bede dem sende dig nye kunder. Gavekort er en god måde at opmuntre kunderne til at gøre dette på
• Promover nye ydelser over for nye kunder. Hvis dine kunder udtrykker interesse for en ny ydelse, som de ikke allerede modtager, kan du tilbyde en gratis ydelse, hvis de sender dig en ny kunde
• Promover rabat til gengæld for nye kunder. Hvis eksisterende kunder sender dig deres venner, får de 10 % rabat for hver kunde, de henviser
• Promover negleydelser og/eller andre behandlinger, så den slags fagfolk sender dig nye kunder.
• Vær aktiv i dit lokalsamfund, og tilbyd dine tjenester til mode- og velgørenhedsbegivenheder, frisør-maratoner og tiltag til fordel for de mindrebemidlede. Det er en god måde at netværke og komme i kontakt med potentielle kunder på


ANTAL FASTE KUNDER

Faste kunder bør udgøre mindst 80 % af din omsætning. Når du når målsætningen om at have 10-12 kunder om dagen, vil det åbne muligheder for at betjene dine kunder bedre og maksimere dit indtjeningspotentiale.

AT SÆTTE SIG MÅL

Brug Kundekvalitetsskemaet til bedre at forstå, hvordan forvaltningen af din kundekreds påvirker din indtjening.
Sådan virker det:
1. Vælg et totalt dagligt antal ydelser som målsætning i skemaets venstre søjle
2. Find det antal kunder i skemaets øvre række, som du har i din aftalekalender på en gennemsnitlig dag (eller som du er i stand til at betjene)
3. Find den celle, hvor antallet af betjente kunder pr. dag krydser rækken for det totale antal ydelser
4. Den celle viser det gennemsnitlige regningsbeløb, hver kunde skal betale, for at du kan nå din målsætning
Hver gang du når en målsætning, forbedrer du kundeservicen, øger dit indtjeningspotentiale og forbedrer din livskvalitet


MEDDELELSE AF PRISSTIGNINGER

Når du fortæller dine kunder, at du justerer dine priser, kan der opstå ubehagelige situationer.
Nogle effektive måder til at formidle denne oplysning på:
• Sig det mundtligt
• Send et e-kort
• Skriv det i dit e-nyhedsbrev
• Slå det op på dit websted
Husk, at hensigten med at sætte dine priser op er at lufte ud i din kundekreds og gøre plads til nye kunder og ekstraydelser.
Hvis du er bange for at miste kunder, foreslår vi dig:
• At udarbejde en plan eller en vision
• At fastsætte dine målsætninger
• At overvåge din forretning
• Ikke at sætte dine priser op, men at lufte ud i din kundekreds
Det tager tid for din forretning at vokse og udvikle sig. Prøv forskellige metoder, overvåg din vækst, og find ud af, hvad der virker for dig. Tag dig tid til at forvalte din forretning, ellers vil den ende med at forvalte dig.


FORBERED PERSONALET PÅ EN PRISSTIGNING

Et af de første trin, du kan gennemføre for at tjene, lære og leve bedre, er at justere dine priser. Det er afgørende, at dit personale er forberedt og indstillet på dette. Ved at justere dine priser vil du blive i stand til at lufte ud i din aftalekalender, så du får tid til at tiltrække nye kunder — kunder, som svarer til det, du ønsker at opnå, og som vil hjælpe dig maksimere dit indtjeningspotentiale.


NIVEAUER AF PRISJUSTERING

FORSTÅR FORDELENE

Niveau 4: For at forbedre flowet
Stylister på dette niveau forstår, at de er nødt til at justere deres priser for at lufte ud i deres kundekreds. De ved, at de ved at miste kunder skaber plads i deres aftalekalender, så de kan tilbyde bedre kundeservice med konceptydelser. De bliver også i stand til at tage imod nyligt henviste kunder, som er parate til at betale den nye pris.

Niveau 3: For at forbedre fokus
Stylister på dette niveau er ved at have for travlt. De tilbringer ikke tid nok med deres kunder og begynder at komme bagud, hvilket giver dem stress. De er klar over, at tiden er inde til en prisjustering.

FORSTÅR IKKE FORDELENE

Niveau 2: Proces
Stylister på dette niveau forbinder det at sætte priserne op med sure kunder. De har en følelse af, at de ikke har fortjent at sætte deres priser op, og de er bange for at fortælle deres kunder, at de gør det.

Niveau 1: Fortvivlet
Stylister på dette niveau forbinder det at sætte priserne op med tab af kunder og tab af penge. De har en følelse af, at de ved at sætte priserne op begår den ultimative synd, og at de handler umoralsk og er griske.