Begynderguide til hårgloss | Redken
>

Begynderguide til hårgloss

Giv dit hår et opfriskende og ‘glossy’ look med Redken Shades EQ - et strålende resultat, hvor du kan lege med farverne, præcis som du ønsker!

BEGYNDERGUIDE TIL HÅRGLOSS

Det kan være ekstremt svært og forvirrende at navigere rundet i en verden af hårfarver for dem, som aldrig har prøvet at farve deres hår. Fra det komplicerede fagsprog i salonen til de endeløse trends og stilarter, er det ikke så underligt, at det kan virke overvældende at skulle finde sin egen perfekte hårfarve.

Hvis du er på udkig efter en lille forandring uden at kaste dig ud i en ny permanent hårfarve, kan du altid tage en snak med din lokale Redken-frisør om vores Shades EQ-serie. Shades EQ er en glimrende måde at afprøve hårfarvens verden på. Produkterne er nemlig en slags demi-permanent hårfarve, der går ind og retter op på hårets tilstand og tone, samtidig med at den genopfrisker dit hårs udseende og fungerer som hårgloss.

Inden vi dykker ned i hårglossens verden, så lad os introducere dig for begrebet jomfruhår, også kendt som 'virgin hair'.

HVAD ER JOMFRUHÅR?

Inden for hårfarveverdenen er der to hovedkategorier: Ubehandlet hår og farvebehandlet hår. Hvis du aldrig har fået farvet hår, fået lavet striber eller på anden måde ændret din hårfarve, har du ubehandlet hår, som også kaldes for ‘jomfruhår’.

Hvad betyder det, når du går ind til din første professionelle hårfarvning?

Det betyder, at du har (næsten) uendelige muligheder. Hår, der aldrig er blevet kemisk behandlet, vil nemlig typisk være sundere og nemmere at arbejde med.

Enhver frisør vil fortælle dig, at et ubehandlet hår vil få din hårfarve til at se endnu mere sensationel ud.

Med Redkens Shades EQ vil dit hår få en fornyelse og samtidig forblive glat, skinnende og sundt, lang tid efter du har forladt salonen. Shades EQ -hårfarven fungerer nemlig mest af alt som en glansgivende hårgloss og toningsfarve.

HVAD ER EN HÅRGLOSS?

Hårgloss er en slags demi-permanent hårfarve, der hjælper med at opfriske, tone og forstærke din hårfarves look.

Demi-permanent betyder, at farven gradvist toner ud af dit hår. Hårfarvens molekyler farver kun hårets overflade, og trænger ikke dybt ind i hårets kuticula. Farven lægger sig som et ekstra lag ovenpå håret og efterlader det blødt, skinnende og glat.

Vores hårgloss-serie er på mange måder det perfekte valg for dig, der ønsker en hårforandring med et naturligt resultat. Det er nemt at lege med nuancer og farvemetoder. Og allerede efter 20 minutter, vil dit hår fremstå opfrisket og fuld af glans.

HVORFOR VÆLGE HÅRGLOSS FREMFOR FULDFARVNING?

Hvis det er første gang, du skal farve dit hår, kan du med fordel vælge en toning med en hårgloss, fremfor en fuldfarvning.

En hårgloss er nemlig en mere skånsom form for hårfarve og er derfor velegnet for dig, der har ubehandlet hår og ikke har lyst til at springe ud i den helt store fornyelse. Med denne hårgloss kan du få en mindre hårforvandling, der fremhæver din naturlige hårfarve og bevarer glansen.

FORDELE VED SHADES EQ

Der findes flere fordele for det ubehandlede hår ved at bruge Shades EQ fra Redken. Her er blot nogle få:

  • Fri for ammoniak for bedre duft
  • Giver håret masser af glans
  • Farvekorrigerende
  • Tager kun 20 minutter

Læs om fordelene ved Shades EQ

SÅDAN FOREGÅR FARVEPÅFØRINGEN I VORES SALONER

shades eq denmark

Med vores hårgloss kan du nemt og hurtigt få en ny og skinnende hårfarve hos din lokale Redken-frisør.

Når din frisør har besluttet, at en hårgloss er den bedste løsning til dit hår, er det bare med at komme i gang!

Behandlingen starter med, at frisøren påfører hårglossen fra dine hårrødder og ud til dine spidser. Farven kan se anderledes ud, lige når den kommer i håret, end den du har valgt. Men vær ikke nervøs, den farve har ikke nødvendigvis noget med slutresultatet at gøre.

Når glossen er påført i dit hår, skal den virke i nogle minutter. Det tager som regel kun 20 minutter - så nu kan du slappe af, læne dig tilbage og vente på dit nye look.

Når de 20 minutter er gået, vil frisøren skylle produktet ud af dit hår.

Som afslutning på din farvebehandling får du vasket og stylet dit hår.

VORES SHADES EQ HÅRGLOSS ER EN DEMI-PERMANENT HÅRFARVE

En demi-permanent hårfarve er en hårfarve, som ikke er permanent, men med tiden vil falme.

Hårgloss-farvningen giver dig mulighed for at prøve en ny hårfarve og finde ud af, om det er noget for dig, uden at du behøver at forpligte dig til farven i længere tid.

Samtidig giver vores demi-permanente hårfarve dig mulighed for at teste flere nuancer af på kortere tid. Og du har gode muligheder for at afprøve flere forskellige looks og teknikker, indtil du finder den perfekte til dig og din personlige stil.

BRUG HÅRGLOSS TIL TONING AF HÅRET

En hårgloss kan også beskrives som en toningsfarve. En hårgloss giver nemlig kan nemlig give et afdæmpet resultat og et smukt spil til din naturlige hårfarve. Men du kan tone dit hår i lige den nuance, du drømmer om.

Du kan enten gå efter et meget naturligt look og give håret en mørkere eller lysere tone, eller du kan gå efter et mere dristigt resultat og vælge en mere legende farve som f.eks. en lyserød.

Giv dit hår et opfriskende og ‘glossy’ look med Redken Shades EQ - et strålende resultat, hvor du kan lege med farverne, præcis som du ønsker!