Sådan håndterer du hår der knækker | Redken
>

SÅDAN HÅNDTERER DU HÅR DER KNÆKKER

redken extreme hair breakage

Har du spaltede spidser eller er dit hår særlig tørt og ødelagt? Så vil dit hår muligvis også have tendens til at knække.

Hvis du har spaltede spidser, så må du først og fremmest aldrig nogensinde trække hårstråene fra hinanden. Det vil kun gøre dit hår endnu mere sårbart og tilbøjeligt til at knække. Dit hår prøver at fortælle dig noget – nemlig at det har brug for plejende hårprodukter, der styrker håret.

Hos Redken har vi skabt en hårplejeserie, der kan reducere synligheden af skadet hår, der knækker og hjælpe dig på vej til et sundt og glansfuldt hår – med styrkede hårfibre fra rod til spids.

Læs hvilke årsager der ligger bag knækket hår, og hvordan du kan give dit hår fornyet liv og styrke med Redken.

HVORFOR KNÆKKER MIT HÅR?

redken before after extreme shampoo

Når håret knækker i længder og spidser skyldes det, at det er blevet skadet. Der kan være mange årsager til skadet hår, men ofte er overdreven brug af varme stylingredskaber og overbehandling af hår med kemi de største syndere.

Varme

Hvis du ofte føntørrer dit hår eller styler det med glattejern eller krøllejern, udsættes dit hår for intens varme, der med tiden kan udtørre og ødelægge håret. Det gør hårets struktur mindre modstandsdygtigt og kan resultere i, at spidserne tørrer ud, spalter og knækker af.

Kemi

Kemiske behandlinger af håret, som f.eks. afblegning og farvninger kan også give skadet og ødelagt hår. Særligt permanent og afblegning kan gøre håret mere porøst og betyde, at hårstråene nemmere kan knække.

Styling og produkter

Når vi styler håret bruger vi ofte hårbørste, elastikker, hårnåle og produkter for at få det helt rette look. Men håropsætninger som en stram hestehale eller knold kan være hårdt for håret. Hvis du er lidt for hårdhændet, når du reder håret eller sætter det op, slider det på håret – og det kan gøre det mere sårbart.

Også de stylingprodukter vi bruger kan udtørre håret og gøre det mere tilbøjeligt til at knække. Det kan f.eks. være udtørrende stylingprodukter.

Tørt hår

Er dit hår tørt, har du også større sandsynlighed for, at det knækker. Håret kan blive udtørret af mange årsager. For hyppig hårvask, forkerte hårprodukter og eksponering for sol eller saltvand kan også medvirke til at håret udtørrer og knækker.

TEGN PÅ HÅR, DER KNÆKKER

Der er flere tegn på skadet og knækket hår, som du kan holde øje med. En af de mest almindelige er, at der falder korte hårstykker af, når du reder dit hår. Hver dag vil vi naturligt miste hår, det er en del af hårets cyklus. De vil vise sig som hele hår, der falder af. Men når håret er svækket, er det som regel kun spidserne, der vil knække af – og det vil være synligt, når du reder eller styler håret.

Skadet hår med tendens til at knække kan også vise sig som spaltede spidser. Hvis dine hårspidser deler sig i to eller har et knæk i enden, er det et tegn på ødelagt hår – og spidser, der med tiden vil falde af.

Hvis du længe har haft ødelagt hår, vil det som regel have tendens til at blive kruset. Hår der mangler pleje og som ofte behandles med varme redskaber vil med tiden blive mere porøst og skrøbeligt. Når håret knækker af giver det flere korte hår, der er skadet i spidserne – og det viser sig som krus.

KAN JEG FÅ ET SUNDT HÅR IGEN?

redken extreme before after

Mange ting kan påvirke og forværre hårets tilstand, og desværre er der visse vaner, som mange mennesker slet ikke er klar over at de har, som kan være ekstra skadende.

Der findes heldigvis flere gode tips til, hvordan du få et sundere hår, der ikke knækker eller spalter.

Besøg din frisør

For at komme de spaltede spidser til livs, er det nødvendigt at få klippet dine spidser med jævne mellemrum. Det er en af de mest effektive metoder til at forebygge knækket hår. Resultatet af hyppige klipninger er et hår der ser, føles og er sundere.

Frisøren kan også rådgive dig i forhold til farvning eller afblegning. Det er altid en fordel at få foretaget farvninger hos frisøren, der kan skræddersy en farvebehandling, der ikke belaster eller slider yderligere på håret.

Vær nænsom mod håret

Når håret knækker, er det et resultat af skadet hår. Derfor er det vigtigt at behandle dit hår med omhu og omsorg. Frisér håret blidt, lav ikke stramme håropsætninger og brug bløde elastikker eller scrunchies, der ikke skader håret yderligere.

Skru ned for varmen

I den ideelle verden, vil det være allerbedst for dit hår helt at slukke for de varme stylingredskaber. Men ved at skrue ned for varmen, kan du også beskytte dit hår mod skader. Husk altid at beskytte håret med et varmebeskyttende produkt inden.

Brug de rette hårprodukter

Når dit hår er svækket, er det vigtigt at bruge produkter, der kan hjælpe med at styrke hårfibrene og gøre dem mere modstandsdygtige.

Redken har skabt et hårplejesystem målrettet skadet hår, der består af en shampoo, conditioner, leave-in behandling og varmebeskyttelse, der eff

ektivt kan mindske mængden af hår der knækker.

HÅRPLEJERUTINE MOD KNÆKKET HÅR

redken extreme series

1.Styrkende shampoo

Redken Extreme Shampoo styrker og revitaliserer skadet hår og hjælper med at forebygge knækkede hårstrå.

Shampooen indeholder proteiner, der bidrager med at genopbygge hårets styrke.

2.Styrkende og plejende balsam

Redken Extreme Conditioner er en styrkende balsam, der får håret til at se sundere og mere modstandsdygtigt ud.

Balsammen plejer skadet hår fra rod til spids og hjælper med at gendanne hårets glans.

3.Leave-in-behandling og varmebeskyttelse

Redkens "must-have"-behandling til at modvirke hår, der knækker, og som skades på grund af varmeredskaber.

Extreme Play Safe 230⁰ 3-in-1 leave in-behandling er en varmebeskyttende behandling til skadet hår, der indeholder nøgleingredienser som planteprotein og turmalin.

Denne innovative hårbehandling mindsker skader forårsaget af varmeredskaber, styrker hårfiberen, så hår, der knækkes, reduceres, samt beskytter håret mod varme på op til 230 grader.

FÅ HJÆLP HOS EN REDKEN SALON

Udover en effektiv produkt- og hårplejerutine er det vigtigt at huske, at du også kan behandle hår der knækker i salonen, afhængigt af hvilken type skade, du oplever, og hvad du har brug for til at styrke håret.

Tal med din frisør om, hvordan du bevarer dit hår uskadt og samtidig får mulighed for at opnå dit drømmehår. Du har måske brug for en klipning for at slippe af med skader, før du behandler håret og arbejder på at opbygge det.

Tålmodighed er vigtigt, når man skal pleje skadet hår, men med de rette produkter er det muligt at få sunde lokker, der ser smukke ud!