I følge Redken Artist, Adina Doss, er den bedste måde at opnå længere hår på ved at fokusere på en kombination af både interne og eksterne faktorer.
Interne faktorer
Interne faktorer referer bl.a. til en afbalanceret kost, der er rig på de vitaminer og mineraler, som din krop har brug for. Vores hår har behov for en række vigtige næringsstoffer for at holde sig sundt og stærkt, og for at opretholde en normal hårvækst.
Desuden kan manglende søvn og stress kan påvirke vores krop og sundhed og dermed også vores hårvækst.
Eksterne faktorer
Der findes også en del eksterne faktorer, der kan påvirke håret. Her er en god start at gennemgå de produkter, du bruger i din hårplejerutine. Shampoo, conditioner og hårmasker skal være nærende for både hår og hovedbund og bidrage til, at håret styrkes.
Det samme er gældende for mange stylingprodukter. En del kan have en udtørrende effekt på håret, der kan resultere i skadet hår. Det betyder ikke kun, at håret kan se slidt og trist ud, men også at det kan være svært at vokse det langt.
Andre ydre påvirkninger kan desuden komme fra solen og badning i saltvand, der begge kan udtørre håret og gøre det mere tilbøjeligt til at spalte og knække.
10 TIPS TIL AT OPNÅ ET LÆNGERE HÅR
Når det kommer til tips og tricks har vores Redken Educators Carl Bjernliden, Ronny Eide og Sara Hellberg listet deres 10 bedste råd til, hvordan du kan opnå længere hår::
1. Brug de rigtige produkter til hår og hovedbund.
2. Vask ikke håret hver dag, og vær skånsom ved hår og hovedbund.
3. Brug Redken Extreme Length-serien for at pleje dit hår, og husk at gennemføre behandlingerne regelmæssigt. Extreme Length hjælper med at styrke hårfibrene og modvirker spaltede spidser, så behovet for at klippe det mindskes. Serien indeholder biotin, der styrker håret. Brug desuden en plejende hårkur ved hver 3. vask.
4. Gå ikke i seng med vådt hår. Håret er mere skrøbeligt, når det er vådt, og du kan derfor risikere at skade håret, hvis du sover med det vådt.
5. Børst hår og hovedbund med en naturbørste.
6. Vær forsigtig ved brug af varmeredskaber. Varme reducerer de svage bindinger i håret og kan beskadige det. Beskyt også håret mod solen.
7. Brug altid Redkens Extreme Play Safe, når du bruger varmeredskaber.
8. Undgå permanent hårfarve eller afblegning af hårets længder. Afblegningsprodukter og hårfarver kan ændre hårets struktur og gøre det mere skrøbeligt.
9. Undgå for stramme opsætninger af håret. Hvis du foretrækker at have håret sat op, er det en god ide at lave løse opsætninger, som f.eks. en lav knold, fletning eller hestehale. Høje og stramme opsætninger skal helst undgås, da det slider meget på håret.
10. Vær forsigtig med nogle hårklemmer, hårbånd og hårsmykker, der kan føre til knækket hår. Brug f.eks. hellere bløde stof-scrunchies end normale elastikker med metallukninger. De vil slide på håret og øge risikoen for knækket hår.